LICENSERING OG SALG

Gennem patentering er det muligt at omdanne ideer og opfindelser til omsættelige og potentielt værdiskabende aktiver, men det er også muligt at investere i patenter gennem opkøb af eksisterende rettigheder. Licensering og salg er blot nogle af de måder, hvorpå patenter kan medvirke til at generere værdi.

Licensering kan foregå på mange forskellige vilkår, men går i sin simpleste form ud på at sælge eller købe retten til at anvende en patenteret teknologi. Ved køb og salg er det derimod selve den patenterede teknologi, der handles, og sælger overgiver således råderetten over det bagvedliggende patent til køber.

I forbindelse med køb og salg af patentrettigheder er det altid en god ide at foretage en grundig analyse af de pågældende rettigheders omfang og gyldighed. Det giver det bedst mulige grundlag for at vurdere værdien af rettighederne. Se evt. mere om dette under IP Due diligence.

Hos Hoffmann Dragsted ser vi patenter som en investering, og vi vil meget gerne være behjælpelige. Hvis du overvejer at købe eller sælge patentrettigheder, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

DESIGNER: »JEG HAR DESIGNET NOGET OG VIL SIKRE MIG MOD AT ANDRE KOPIERER DET«

OPFINDER: »JEG HAR OPFUNDET NOGET NYT - KAN DET BESKYTTES?«