IP DUE DILIGENCE

En IP due diligence-analyse har til formål at klarlægge de økonomiske, kommercielle, tekniske og juridiske aspekter af en virksomheds IP-rettigheder. Typisk udføres en due diligence-analyse for en køber i forbindelse med et virksomhedssalg eller for investorer inden et kapitalindskud i en virksomhed.

En grundigt udført due diligence-analyse giver et godt grundlag til at drøfte og forhandle fordelagtige økonomiske og kommercielle betingelser for en aftale. En IP due diligence-analyse beskæftiger sig med patenters gyldighed, freedom-to-operate inden for specifikke forretningsområder og patenters styrke og omfang.

Det er vores erfaring, at IP due dilligence-analyser er en meget dynamisk størrelse, hvis omfang i høj grad afhænger af klientens behov. Vi laver derfor altid et grundigt indledende arbejde, så vores klient får overblik over analysens omfang, før den egentlige analyse påbegyndes. Samtidig har vi stor erfaring med at hjælpe virksomheder med at forbedre deres portefølje inden et eventuelt salg. Denne proces involverer mange af de samme aspekter som IP due dilligence-analysen, da den blandt andet sigter mod at identificere områder af porteføljen, som kan styrkes.

IP-ANSVARLIG: »JEG KAN IKKE OVERSKUE MIN PORTEFØLJE LÆNGERE - HVAD KAN JEG GØRE?«

OPFINDER: »JEG HAR OPFUNDET NOGET NYT - KAN DET BESKYTTES?«